iPhone 5 er landet i USA – Vi hæfter os ved højden

iPhone 5 er endelig kommet på markedet i USA og vil efter sigende komme ud til de danske butikker d. 28. september 2012. Vi glæder os naturligvis til den nye mobil, men vi hæfter os lidt ved højden på den omtalte mobil. iPhone 5 måler ca 12,4 cm i højden, hvor iPhone 4 måler 11,5 cm i højden. Altså ca. 1 cm mere i højden vil skal til at vende os til, hvilket ikke lyder af meget. Men når man stiller de to højder op imod hinanden, betyder det faktisk forholdsvis meget.

Vi har forsøgt at måle lidt ud fra en iPhone 4 og dertil lægge ca. 1 cm til i højden.

Mange nye og lækre features

Ser man bort fra højden, er iPhone 5 ud fra de tekniske detaljer, samt den nye tykkelse, faktisk en rimelig lækker mobil. iPhone 5 er en del tyndere end iPhone 4 og man kan sammenligne den nye tykkelse, med den grå kant der går rundt om iPhone 4. Dertil er iPhone 5 med sine 112 gram, 20% lettere end iPhone 4, hvilket betyder at man nu snart ikke mærker at have en mobil i hænderne. Stikket til hovedtelefonerne er flyttet til bunden på iPhone 5 og ladestikket er skiftet ud med en smallere og tyndere model, der kan vendes begge veje når man skal oplade sin iPhone 5. Dvs. at der ikke er nogen forkert retning at vende ladestikket.

Siri opdateret – Men stadig ikke på dansk.

Siri har fået en opdatering hvilket betyder at du nu vil kunne indtale en status opdatering til facebook, uden at skulle have gang i tasterne. Desværre er Siri, endnu ikke på dansk, hvilket vi her på Trendish, ser meget frem til at den forhåbentlig kommer i fremtiden.

iPhone 5 er udstyret med en masse nye lækre features. Så ser man bort fra at højden, måske vil blive en smule anderledes, at skulle vende sig til i starten, har Apple faktisk fået produceret en ret lækker mobil. Læs mere her →

  • Luna

    Skidt med højden.
    Jeg skal helt sikkert have den nye 5’er lige så snart den kommer:)